At sætte ord på faglighed

Man skal være i stand til at beskrive sin faglighed og sine kompetencer. Ellers er det svært for andre, og for en selv, at forstå, hvilken slags man er, og hvor man så passer ind i et fagligt puslespil.

Når jeg skal sætte ord på min faglighed, snubler jeg og tøver. Er jeg generalist? Er jeg kommunikatør? Er jeg designer? Hvad med … leder?

Jeg kommunikerer, formidler, konceptudvikler og designer. Min tilgang er strategisk. Jeg har blik for både helhed og detalje, indhold og form. Jeg tænker i helheder, sammenhænge og systemer. Jeg kan lede, organisere og skabe struktur, hvor der er brug for det. Det kribler i mig for at reparere det, der er i stykker og forandre det, der ikke er holdbart. Jeg får energi af at sætte de rigtige mennesker sammen, stille de rigtige spørgsmål, finde ind til de rigtige problemer og bidrage til at løse dem – få gode ting til at vokse og blomstre. Jeg mister energi af at sidde på bagerste række uden indflydelse, være reaktiv og ved at bidrage til det, der ikke er bæredygtigt.

Noget af det, jeg beskriver, er bundet til min personlighed. Men hvordan med fagligheden, hvad er den formet af og hvor kommer den fra?

Det Kongelige Akademi

Jeg har læst 2 år (2017-2019) ved Det Kongelige Akademi, designuniversitetet i København, og er nu Master i Design. Studiet er forskningsbaseret og giver kompetencer på kandidatniveau.

Master i Design stiller skarpt på mennesket som skabende væsen i en historisk, faglig, sociologisk og økologisk/økonomisk kontekst. Studiet smager af humaniora – og lidt af samfundsvidenskab – og lidt af innovation og ledelse.

Den faglighed, jeg tager med mig, er derfor svær at indfange. Den er sådan … diffus. Det er ikke bare designteori og designfaglighed, det er også noget andet og bredere.

Jeg kan bedre fortå, hvorfor vi så ofte taler forbi hinanden i praksis, når samtalen rummer ordet design. For hvad mener vi, når vi bruger det ord? Hvilken slags design taler vi om? Grafisk design, industrielt design, design af lyd og bevægelse, design af interaktion, kommunikation, service, oplevelse og adfærd, eller design af uddannelse, forretning, organisation eller, på den helt store klinge, design af politik, samfund og fremtid?

Det stof, som de, der fagligt definerer sig som designere, i dag har mellem hænderne, bliver til andet og mere end vejskilte og lænestole. Verden har ændret sig. Designfaglighed har ændret sig. Designprocesser har ændret sig. Det har hverdagsforståelsen af begrebet design ikke.

Det står også mere klart for mig, i hvor høj grad mennesket som skabende væsen også er et ødelæggende væsen. Vores kollektive kortsyn, grådighed og ‘frihed uden ansvar’ har fatale konsekvenser. Derfor forsøger jeg med min masterafhandling at kravle under huden på danske designorganisationer, design Denmark, Designrådet og Dansk Design Center – jeg undersøger, hvordan man forstår design og hvad man vil med design. Er man (fortsat) drevet af køligt, nationalt kortsyn eller af de bæredygtige og regenerative visioner, som førende designteoretikere anbefaler?

Studiet efterlader mig lidt klogere, lidt bekymret og med mange nye, store spørgsmål.

DMJX

Jeg har, flere år tidligere (2005-2008), studeret 3 år ved DMJX (tidl. Den Grafiske Højskole) og kan kalde mig Professionsbachelor i Visuel Kommunikation.

Uddannelsen er orienteret mod visuel kommunikation og formgivning, interaktivt design og kommunikation – og mod kommunikationsplanlægning, konceptudvikling, retorik og historiefortælling.

Jeg lærer at omsætte intention til budskab, historier, flow, struktur og form. Jeg lærer at designe og at skabe kommunikation. Ja, begge dele. Jeg lærer ikke at håndtere de værdimæssige og etiske dillemmaer og (faglige?) konflikter, jeg senere skal opleve.

Uddannelsen er en professionsbachelor. Men – hvem kan beskrive for mig, hvilken profession, der er tale om?

Arbejdslivet – og det løse

Jo, der er også det løse. Jeg har læst et semester ved RUC og jeg har flere kurser og små-bitte uddannelser i bl.a. ledelse, adfærdskommunikation og digital konceptudvikling.

I mit arbejdsliv har jeg været ansat på bureauer og hos kommercielle virksomheder. De fleste har haft noget digitalt som omdrejningpunkt. Enten har virksomheden solgt noget via et website, stillet en service til rådighed via en app, eller leveret design og udvikling af digitale produkter og services til andre.

Jeg har haft mange forskellige roller. Jeg har ledet teams, projekter og processer. Jeg har udviklet koncepter. Jeg har arbejdet med design af forskellige slags oplevelser, kommunikation forbundet med oplevelser og formidling af oplevelser. Hver enkelt af mine sætninger her, kan foldes ud ved at liste det, jeg har bidraget med i praksis. Men så skal vi langt omkring, for jeg har gennem mit arbejdsliv også udviklet mig og flyttet mig. Jeg er rykket nærmere det komplekse og strategiske, væk fra ydersiden og overfladen. Jeg er blevet en bedre skriftlig formidler og har fundet ud af, at det er den skriftlige konceptudvikling og formidling, der ligger mit hjerte nærmest.

Jeg har lært, at tværfagligt og tværorganisatorisk, silo-gennemborende samarbejde er muligt, nødvendigt og svært. Vi er ikke altid enige om, os ude i virkeligheden, hvilke og hvis problemer, der er værd at løse eller hvordan de skal løses.

En slags opsummering

Jeg kan godt sætte ord på min sammensatte faglighed, men det er svært at forklare kort og præcist, hvad jeg gør og kan. Jeg kan sige, at jeg arbejder strategisk med kommunikation og design. Jeg kan sige, at jeg samler og leder (når det giver mening). Jeg kan også sige, at jeg elsker at skrive og at løse vigtige problemer med gode mennesker.

Noget af det, jeg gør og kan, har jeg med fra mine uddannelser. Det kan vi kalde faglighed. Mine værdier og moralske/etiske overvejelser, der i høj grad påvirker mit arbejdsliv og min faglighed, kommer også indefra – fra mig.

Forrige
Forrige

Upraktisk håndbog i lysegrønt håb

Næste
Næste

Hvad er brugeroplevelse?